POETISK TIRSDAG

Jeg ser egentlig mig selv som værende meget autentisk
både i min opposition til det intellektuelle
og det modsatte

I går aftes var jeg til digtoplæsning på det poetiske bureau.
to store navne var der, og fire mindre. Pia Tafdrup og Helle Helle som trak masser af folk til,
det var godt. Det var det faktisk. Selvom sådan nogle ting nemt bliver alt for prætentiøse til min smag.

Der var en Iransk fyr med meget langt hår, der skrev monorim og selv synes han var ret sjov. Hans accent var egentlig det jeg synes bedst om.
Der var en gammel player der var ligeglad, men som skabte sig alligevel.
Der var en ung fyr der var nervøs men interessant.
Der var en elverkonge der græd og talte så jeg ikke forstod det.
Og så var der Pia Tafdrup med sin meget rolige fremfærd og meget Københavnske dialekt,
og Helle Helle, og hun var sjov, og så tror jeg at hun har det som Edith Guillame; altid det samme hår!

og Gina Jaqueline var der, så jeg fik en nær-stjerne oplevelse. Hendes extensions ikke så pæne som på billederne, hun krammede med en fyr der havde taget sin bluse omvendt på, og hun havde sine "Mui-Mui" sko på. Chris syntes skoene var grimme, men jeg fik forklaret ham, at det altså er high fashion!