tag æren med til forladelse i et forlystende trækplaster
tror gud han har døjet med fornøjelse oven på brættet
du dansker danser rundt på det sæde
bliv i det astrale
den glade gade
ingen ende tage
tager ingen tid til fornuftigt at rigtigt gribe
indhalere ordentligt
puds din medicin i skabet ud over gulvet
meget blodigt gjort
blod i bolden
du tænkte på om det var skævt eller brat
pumper kraft i kræfterne
maskinens mave plaprer
afleverer binære jordnære
men er proxynær og kær
ingen boks til pengene
og endnu et sort stort årti
artigt venter på at blive spændt ud mellem to bøgetræer
der skal tre til træer til
til rigtigt at blive set
pludselig herre stor storm venter på at klappe strømmen en
ordentligt selskab i det samme som denne sætning
bare før denne sætning
med treenigheden der udvasker lyde
snasker toiletterne til
snakker i opholdsrummene
kysser de glade
leger med de gamle
graver i hånden
stoler blindt
trods de ser rødt
rammer ikke dagen
ænser ikke 1 træ
jeg sagde træ
åh gud igen som i fjerde generation af gud
generer ikke mere
ser et tv-program hvor menneskeheden er syg
hvor jeg er rask indenfor mine egne vægge
og er genert og kysser de gamle