NÅR DET HELE DREJES RUNDT

Jeg synker
Under mig bliver jorden til vand
Jeg drukner i mine egne ord
De ord der tidligere var forbudte
Ord der nu har taget en dans over tungen og er havnet i din mund
Egne sætninger ligger pludselig tungt over min hudløse krop
Nu holder du det forbudte i hånden og lader mig alene
Så ligger jeg uden ord, fordi du har taget dem alle,
Og egentlig ønsker, at en bølge vil tage mig højt op
Derop hvor det forbudte stadig er forbudt